OK-Jolle Historie

Steen Kjølhede kan blive den store taber

Verdensmesterskabet for OK-joller, hvor den 22-årige Poul Kirketerp, Århus Yachtklub, for andet år i træk løb af med sejren, undgik ikke drama og protester, som ofte præger mange store sejladser.

Det, der ved Morsø Sejlklubs arrangement startede som en intern svensk intrige, ser nu ud til at blive en kraftig revision af klassebestemmelserne inden for OK-jolle-klassen.
Selv om vi fik en dansk verdensmester ved sejladserne i Sallingsund, er der store chancer for, at mesterskaberne også kommer til at indeholde et dansk nederlag.
Dette kommer i givet fald til at ramme bådebygger Steen Kjølhede, Vejle. Efter dette års VM overvejer den internationale 0K-organisation at udsende et cirkulære, der diskvalificerer samtlige glasfiber-joller, der er bygget hos Kjølhede siden 1975. Det var nemlig denne danske produktion af OK-joller, som faldt nogle af de svenske VM-sejlere for brystet, og dagen før, sejladserne startede, indgav de protest mod disse joller.

Isbryderstævn
De protesterende svenskere havde under kontrolmålingerne fået at vide, at den tekniske komite under VM-sejladserne ikke kunne godkende deres joller. De svenske joller er udstyret med en isbryderstævn. Der er lavet et knæk på jollernes stævnplanke, og den tekniske komite fortolkede klassebestemmelserne sådan, at en OK-jolle skal have en buet stævnplanke. Det fik nogle af de svenske sejlere til at protestere mod Kjølhede-jollerne, som de påstod heller ikke holdt målene. De dansk-byggede fiberjoller fra Steen Kjølhede kan sikkert også kun vanskeligt gå igennem en kontrolmåling. De er længere, smallere og mere flade i bunden end de gængse joller.
Protestkomiteen reddede dog sejladserne ved at lade alle fremmødte sejlere stille op i de joller, de selv havde medbragt. En protest mod Kjølhede-jollerne ville i øvrigt have ramt den ene halvdel af det svenske VM-hold, der stillede op i disse joller, mens den anden halvdel stillede op i joller med isbryderstævn.

Svensk forberedelse
Det svenske VM-hold på 13 sejlere var i øvrigt i meget høj grad med til at præge dette års verdensmesterskab. Svenskernes forberedelser havde ramt plet, og det var ikke usædvanligt at opleve 6-7 svenske sejlere mellem de 10 bedste både i sejladserne.
Det svenske hold havde været i Nykøbing Mors i en uge omkring pinse for at træne i det noget specielle farvand. De havde under dette træningsophold alle lært at styre fart i båden gennem de helt specielle og krappe bølger, der næsten altid står i Sallingsund.
Desuden havde de også vænnet sig til de noget lunefulde vindspring på mellem 20 og 30 grader, der konstant forekom over banen.

Omstart hver gang
Dommerkollegiet med P. G. Hansen i spidsen havde stort besvær med at holde styr på det store felt med 81 både. Alle var dog enige om, at de klarede det fint. I alle sejladser måtte der omstarter til, og flere gange kunne en et-minuts regel end ikke skræmme sejlerne så meget, at de blev mere forsigtige i deres startiver. Når feltet blev sendt af sted i enten tredie eller fjerde forsøg, var vinden som oftest sprunget nogle grader, og startlinien blev derfor ikke altid helt god. Uheldigt nok for dommerne sprang vinden hver gang sådan, at startlinierne fik meget store bagbord-halse-fordele.
Dramatikken omkring guldet kulminerede torsdag, hvor der blev afviklet to sejladser.
Tendensen var helt klar lige fra første sejlads. Mesterskabet ville blive et opgør mellem den residerende danske verdensmester, Poul Kirketerp, og den nordiske mester, svenskeren Johan Ling-Vannerus. Denne lå efter hviledagen, onsdag, bedst placeret. Han havde to første- og to anden-pladser.
Kirketerp gik en enkelt gang forkert i første sejlads om mandagen og gled derved ned på en sjette-plads i mål.
Torsdagens første sejlads blev atter et dansk-svensk opgør med Vannerus som vinder og Kirketerp på anden-pladsen.
Mandskabet på en mærkebåd havde imidlertid set Vannerus røre krydsmærket i denne sejlads og indgav en protest imod ham.
I dagens anden sejlads begyndte svenskerne at sejle holdsejlads mod Kirketerp, men en omstart gjorde, at også de danske sejlere gik med på ideen og lagde sig på Vannerus. Resultatet blev, at både Kirketerp og Vannerus kom dårligt fra start. Kirketerp sejlede sig dog længst op og sluttede på en 11. plads. Johan Ling-Vannerus havde dog protest mod Kirketerp for en kollision i starten. Langvarige natlige møder i protestkomiteen resulterede i, at Vannerus blev diskvalificeret i torsdagens første sejlads for at have påsejlet et mærke, og Kirketerp blev diskvalificeret fra sin 11. plads i anden sejlads for at have påsejlet svenskeren i starten. .
Hermed fik begge pludselig en 80. plads, og ingen havde mere at smide væk af.

Sådan vandt han
I fredagens sejlads viste Kirketerp virkelig sin styrke. Han kom fri af hele feltet allerede på første opkryds og øgede støt sit forspring indtil målet, som han passerede 2 minutter og 40 sekunder før Johan Ling-Vannerus.
Flere af danskerens tilhængere stod ellers med hjertet i halsen lige inden starten på denne sejlads. Poul Kirketerp var kun syv sekunder fra at blive diskvalificeret på et-minuts-reglen.
At Kirketerp var feltets hurtigste, var ingen i tvivl om. Hver gang han kom fri af sine konkurrenter, øgede han støt sit forspring, og nogle af de første-pladser, han sejlede hjem, var med næsten en sømil i forspring.
En af de norske sejlere kan i øvrigt også med rette hævde, at han vandt guld under dette års verdensmesterskab. Han modtog et telegram efter en af sejladserne, hvori han blev bedt om at vende hjem øjeblikkelig.
Hans firma, der er beskæftiget i olieindustrien i Norge, havde pludselig fået en ordre til 10 millioner norske kroner, og hans tilstedeværelse var straks påkrævet.

Resultater
1. Poul Kirketerp, Danmark, 23,4 p.
2. Johan Ling-Vannerus, Sverige, 42 p.
3. Michael Nissen, Vesttyskland, 43p.
4. Patrick Spings, Sverige, 55 p.
5. Jaques Figuemont, Frankrig, 67 p.
6. Chris Rhodes, Storbritanien, 69,7 p.
7. Per Frode, Sverige, 93 p.
8. Alexander Hagen, Vest-tyskland, 97,4 p.
9. Graeme A. Woodroffe, New Zealand, 110,4 p.
10. Flemming Gundtoft, Danmark, 118,7 p.
11. Tonty Sherwill, Storbritannien, 122 p.
12. Dette Støgblom, Sverige, 122 p.
13. Marten Corin, Sverige, 131 p.
14. Hans Peter Hylander, Sverige, 133 p.
15. Jean-Andre Lapalu, Frankrig, 134,7 p.
16. Christer Berndtsson, Sverige, 144 p.
17. Mikael Delfs, Sverige, 148 p.
18. Jan Johansson, Sverige, 156 p.
19. Rainer Rehbehn, Vest-tyskland, 158 p.
20. Per Erik Abenius, Sverige, 158 p.