OK-Jolle Historie


DM 1975 Århus - Hård kamp til sidst

Kilde: Sejl og Motor



Før sidste sejlads 'førte Århus-sejleren, Poul Kirketerp, klart, men hans eneste farlige konkurrent, Jørgen Lindhardtsen, ville ikke opgive at ombytte sin 2. plads med mesterskabet og dermed adgangsbilletten til VM.

Allerede i starten lagde han sig hårdt på Århus-sejleren og sørgede for, at de begge var nede omkring 30. pladsen ved første mærke. På den efterfølgende halvvindside døde vinden delvis for den bageste del af feltet. Men forinden var det lykkedes for Poul Kirketerp at slippe ud af jerngrebet. Ironisk nok var han den sidste jolle, der slap med i luften. Resten af feltet med Jørgen Lindhardtsen blev liggende tilbage i et stort lufthul. Den store afstand mellem første og sidste halvdel holdt sig - trods flere vindspring - banen rundt, og Poul Kirketerp kunne gå i mål med en 10. plads og dermed sikre sig sit første DM.
Hans serie blev på (1, 1, 1, 2, (disk.), 10) 20 p. - Jørgen Lindhardtsen slap aldrig fri af bagtroppen og kom i mål som nr. 23.

SKADET
For Poul Kirketerp var mesterskabet lidt af en prøvelse. I januar fik han skadet sin akilles-sene ved badminton og måtte melde fra til vintertræningen på Århus bugt.
Over to perioder var han fraværende i fire måneder. Kun en måned før DM var han for alvor begyndt på jolletræningen.

RESULTATER
Arr.: Sletten Bådeklub. Delt.: 36 joller.
1 og DM 1975) Poul Kirketerp, AY, 20 p.
2) Jørgen Lindhardtsen, Hvidovre, 26,1 p.
3) Lars Rasmussen, Hvidovre, 39,4 p.
4) Claus Rohr, Hvidovre, 50,7 p.
5) Frank Lyhne, Hvidovre, 54,1 p.
6) Benny Mott Sørensen, Århus, 57 p.
7) Peter Warrer, Vejle, 62 p.
Juniordanmarksmester: Peter Brøgger Kjeldsen, AY.


Kommentarer til historien kan tilføjes her