OK-Jolle Historie


DM for OK uden dramatik

Kilde: Sejl og Motor

Med deltagelse af 14 udenlandske både blev DM for OK-joller afviklet ved Marstal i dagene 9. - 14. juli arrangeret i fælleskab af de to ærø-klubber, Marstal Sejlklub og ærø Sejlforening. Trods en udgået i anden sejlads lykkedes det New-Zealænderen
Richard Dotson at besætte første-pladsen med 11,7 points foran de to danskere, Poul Kirketerp og Jørgen Lindhardtsen, der havde henholdsvis 25,1 og 37,4 points. Som bedst placerede dansker blev Poul Kirketerp danmarksmester.
- Sejladsen var sådan set afgjort inden sidste sejlads, siger Jørgen Lindhardtsen, der netop vandt sidste sejlads og derved forbedrede sin placering med et par pladser.
Det var første gang i år, at Jørgen sejlede OK-jolle, og han vil i fremtiden satse på Finn-jollen, hvor han er annmeldt til NM.
Videre siger Jørgen, at kappestriden blev afviklet helt uden dramatik med tre sejladser i frisk vind og tre i let vejr, så der var noget for enhver smag. Næste udfordring for OK-jollerne er VM, men her deltager hverken Poul Kirketerp eller Jørgen Lindhardtsen, men de 10 danskere, der efter de to var bedst placeret ved DM.

Resultater
46 deltagere. -
1. Richard Dotson. New Zealand. 11.7 points.
2. og Danmarksmester: Poul Kirketerp. Århus. 25.1 points.
3. Jørgen Lindhardtsen. Hvidovre, 37.4 points.
4. Thomas Olielund, Sverige. 40.7 points.
5.John Moyes. New Zealand. 51,1 points.
6. Peter Wrede. Tyskland. 52.7 points.
7. Mark Brian Barry. New Zealand. 67,7 points.
8. Per Baagø, Fredericia. 69.0 points.
9. Ervin Bergholt. Sønderborg. 78.0 points.
10. Svend Lehn, Hvidovre, 79,0 points.


Kommentarer til historien kan tilføjes her