OK-Jolle Historie


Billed fra Skovshoved jubilæums sejlads i 1962

Sten Waldø i Skovshoveds Jubilæumsstævne i 1962.
Foto: Paul Elvstrøm

Der er tidligere skrevet om dette under "historie 1962" med et andet blilleder af Sten ( også taget af Paul Elvstrøm). Disse meget gode billede kan for en dels vedkommende ses i annoncer for Elvstrøm sejl fra 60'erne.
Forklaringen er den, at Paul efter at have vundet OL i 1960 tog nogle sabbatår fra kapsejladsbanerne. I denne periode lå han ofte i en speedbåd ud for Hellerup og fotograferede, når der var stævner.
Man må nok sige, at hans evner som sejlsportfotograf var i samme kategori som hans evner som sejler, nemlig excellent.

Bemærk Stens hængestil, som var den gængse dengang. Kroppen helt ned ved vandskorpen. Den gav en betydelig mere effektiv hængning end nu. Kroppens tyngdepunkt langt ude, og tyngdepunkt for båd+krop langt nede. Stilen var dog ekstremt anstrengende og vist slet ikke sundt for knæ og ryg, og krævede en ekstrem kondition.

Kommentarer


Båden var D210, selvbygget Vordingborg, og sejlet lånt til lejligheden.
Det blæste en del, og jeg, som 'ferskvandmatros' fra Furesøen var kun en af flere outsidere, da jeg lige pludselig bankede dem allesamen inkl vor nybagte verdensmester Sven Jakobsen lige hjemvendt fra La Rochelle :)
Ja, det var sjovt, især for mig. Og vor lærermester Paul tog nogle fantastiske billeder som sædvanligt, et af dem landede på forsiden af "Sejl og Motor".
11. januar 2018 - 20:57

Svend 112
Det var nu i 1963 jeg vandt VM. Men i 1962 havde jeg vundet DM med de første fem sejladser i 10 sek/M plus. Mit handicap dengang var en vægt på kun 67 kg, så det var helt nødvendigt med 20 kg plus i våde trøjer.
18. februar 2018 - 17:22



Kommentarer til historien kan tilføjes her