Nyheder


Referat fra generalforsamling i Bisserup.




Valg af Dirigent. Traditionen tro blev det Texas der med sine store pædagogiske evner holdt styr på forsamlingen.

Valg af referent. Kaptajnen blev valgt uden indsigelser.

Formandens beretning. Her gengivet i fuld længde.
Ã…ret har været præget af det fortkommende VM, de sidste meldinger fra Karl Erik siger at alt er klart.

Der har været en pæn tilgang af nye joller samt medlemmer.

Vi har i vinterens løb deltaget i bådudstillingen i Fredericia, hvor vi var i kontakt med flere nye potentielle medlemmer, men ligeså vigtigt tidligere medlemmer der fortsat har deres jolle.

Det sammenholdt med vores aktive hjemmeside, flot styret af Mogens, gør at vi er synlige. Troels har også kørt en flot kampagne på Baadmagasinets hjemmeside, med hans skriverier om den hårde vej til VM.

Vi har i bestyrelsen diskuteret hvordan vi fik lidt flere til at stille op til vores stævner, vi er ikke kommet med noget endegyldigt, så hvis der er nogen her i forsamlingen der har nogle gode idéer er de velkomne.

Kun 28 danske deltagere til årets DM, syntes jeg er for lidt, men det skyldtes måske tidspunktet midt i ferien, men det var nødvendigt af hensyn til VM. Vi skal sikkert tilbage til første eller anden weekend i August, det vil jeg gerne have nogle meldinger om under Evt.

Jeg har noteret mig at der er folk der melder sig til stævner og så ikke møder op. Det kan der være mange gode grunde til, men husk at betale indskuddet. Således viser vi respekt for det frivillige arbejde der bliver gjort rundt omkring i klubberne.

Det at sejle jolle er en helårsbeskæftigelse, så der er afholdt vintertræning i Vallensbæk sammen med Finn-jollerne, med Hestbæk som træner. I Ebeltoft var der i det tidlige forår træning henover to weekender med Per Baagøe som træner. Vi skal for den kommende vinter have genoptaget disse træningsweekender for henholdsvis øst og Vest. Som sandsynligvis bliver Vallensbæk/Kaløvig. Jeg har haft et lille møde med Finn Beton, hvor Per Baagøe også deltog, Finn stiller sig meget positiv. I denne uge har jeg talt med en repræsentant fra Dansk Sejlunion, som meddeler at Sejlunionen, fremover satser mere bredt, så vi også fra den front kan få noget hjælp.

Jylland er i fremgang med fem nye medlemmer i Ã…rhusområdet, i Nykøbing Mors har man støbt 3 joller i den gamle klubform og man skal i gang med at lægge dæk på. Jeg er i kontakt med to Ã…rhusfolk der har planer om at bygge nye joller i Plywood, den ene er Bådebygger/sejlmager den anden tømrer med eget værksted, så forudsætningerne er i orden.

Den Gamle delftsform er hentet til lynetten som mon ikke vi hører noget ny fra den front?.

Vi planlægger DM 2006 i Ebeltoft.

Alt i alt syntes jeg at vores klub er i en positiv udvikling, vi skal bare have lidt flere ud at sejle.



Tak

Regnskab. Blev ikke forelagt generalforsamlingen. Men revisor Frank Hansen havde set det og kunne godkende det. Jeg husker ikke nøjagtigt beløbet. Men klubbens økonomi er i god forfatning. Med et stigende medlemstal og en stigende formue. Pt. 71.000 i kassen.

Kontingent. Kontingentet forblev uændret på 250 kr.

Forslag. Der var ikke indkommet nogle forslag fra medlemmerne. Forslagene til AGM blev diskuteret, i en lang kedelig teknisk diskussion. Der blev også diskuteret VM i 2007 om det skulle være i Polen eller i Warnemünde. Folk var mest for Warnemünde.(Ref, kommentar: På AGM blev der stemt for Polen, men efterfølgende bliver der vist i forståelse med Tyskerne arbejdet for at 2007 bliver Polen og 2008 Tyskland, men det er vist ikke afgjort endnu)

Valg af bestyrelse. Morten Mathiesen og Lindhartsen modtog genvalg. Kaptajnen blev suppleant. Bestyrelse består således af Per Sørensen (Formand), Tommy Nordfalk (sekretær), Lindhartsen(Næstformand) Morten Mathiensen(kasserer), Kaptajnen (suppleant)

Valg af revisor. Blev Frank Hansen

Evt. Ikke noget videre interessant. Diskussion af Datoen for DM etc.
20050715


Kommentarer til nyheden kan tilføjes her