Nyheder


Så er jeg en glad mand igen.


Tak for hjælpen til alle
(bortset fra politiet)











Det er nu lykkes mig at få min jolle tilbage i god behold, bortset fra en
dæksluge, en svømmevest og et par småskrammer på sværd og ror.


------------------ Så jeg er en rigtig glad mand. ---------------

Mathias Fisker havde set en OK-jolle ligge på stranden syd for Køge, det
viste sig heldigvis at være min. Jeg kørte derned for at tjekke jollen som
heldigvis var ok, og fik samtidig talt med en af de lokale sommerhusejere,
som kunne fortælle at jollen var ankommet søndag morgen ved 4 tiden.


De var klar over at jollen var stjålet, da den bare var efterladt i
vandkanten, og det nærmest var umuligt at bringe den op på sikkert land,
derfor valgte jeg også at sejle den tilbage til Solrød igen.


De kontaktede så Politiet i søndags for at fortælle at de havde en
stjålen jolle liggende på stranden, men Politiet afviste anmeldelsen.
De prøvede så igen i dag mandag med samme resultat.


Nå men jeg er stadig en glad mand for jeg havde jo fået min jolle igen.
Nu skulle jeg bare ned og hente min bil som jeg havde efterladt da jeg
sejlede jollen hjem, og så er det at jeg opdagere at de gode ting aldrig
varer så længe, for mens jeg kørte med et stort smil på, røg lige ind i en
foto fælde på vejen, og kan nu se frem til en hilsen fra politiet.


Mogens
DEN 1335 er trods alt stadig en glad mand.




2009-07-06


Kommentarer til nyheden kan tilføjes her