Nyheder

Den danske OK-jolle fra 1957 er en langtidsholdbar af slagsen. Knud Olsen, deraf initialerne OK, tegnede jollen i 1956, og den første i træ kom til året efter. Det skete på opfordring af Axel Damgaard Olsen fra Vordingborg. OK-jollen kom til i Finn- og BB-jollens tid i Danmark. I dag er der over 14.000 OK-joller i 20 lande. Den findes i Indien og Thailand, og i OK-kredse taler man stadig om den jolle, som den thailandske kong Bhumipol fik i gave, da han blev 60 – en flot en fra Oddersborg i Gudme.
I New Zealand og Australien findes mange sejlere i den danske bådtype, f.eks. har de to newzealandske America’s Cup-stjerner Chris Dickson og Sir Peter Blake hængt ud over kanten i jollen. I dag er det i England, man finder verdens bedste OK-sejler. Han er 33 år og hedder Nick Craig. De tre seneste år har han vundet verdens-mesterskabet i sin jolle med glasfiberdæk- og skrog.
Herhjemme smiler mange sejlere overbærende over OK-klassen, fordi den domineres af en 62-årig efterlønner ved navn Jørgen Lindhardtsen. Men folk, der kender manden fra Hvidovre, ved at det ikke er en skam at tabe til ham. I år sejrede han igen til DM blandt 46 deltagere i Roskilde og vandt sit 12. mesterskab. Lindhardtsen startede i klassen i 1964. Han blev OK-verdensmester i 1978 og europamester 20 år senere. I 2006 tog han VM-sølv i Australien. Og i år til VM i Polen med 118 deltagende joller blev det til en 7. plads. Ved samme lejlighed var han den første dansker, der blev indskrevet i klassens Hall of Fame.

Kirketerps tre VM-guld
Den dansker der har vundet flest VM-guld i OK-jollen er århusianeren Poul Kirketerp. Han har tre verdensmesterskaber sejlet hjem i 70’erne. Klassens andre store navne er Soling-verdensmesteren Ib Ussing Andersen og den dobbelte OL-guldvinder Poul Richard Høj Jensen fra Hvidovre. Her startede de deres OK-sejlads i 60’erne. De syede selv deres sejl hos den lokale Ole Jensens Centrum Sails, fortæller Ib Ussing Andersen, der vandt to danmarksmesterskaber og tog VM-sølv.
Klassen gemmer med andre ord på en masse historier. Blandt andet om dengang i 1964, hvor der var VM for 120 joller fra syv nationer på Roskilde Fjord. Største felt kom fra Sverige med 37 joller. I Roskilde kom en englænder til skade under sejladsen. Det fik B.T. til at kalde sejladsen for uforsvarlig. Englænderen blev dog set i Tivoli dagen efter, hed det senere i samme avis.

En OK-jolle kræver, at man hænger godt igennem på kryds,
men det hjælper med en blød kulfibermast.

Nyt liga-liv i klassen

I år er der pustet nyt liv i OK-klassen med Sparekassen Lolland Ligaen, hvor der bliver fire VM-udtagelsesløb. I år blev to sejlet i Ebeltoft Vig og Skælskør.
Begge liga-stævner blev vundet af Jørgen Lindhardtsen fra Hvidovre Sejlklub Suset. Sparekassen Lolland Ligaen satser på bredden, hvor der ved stævnerne trækkes lod om et Green-sejl til de sidste 10 sejlere, der gennemfører. Samtidig betyder sponsoratet store præmier til vinderne. Og en kok var bestilt til stævnet i Skælskør, hvor han grillede flæskesteg og pølser til sejlerne.
Næste års to liga-stævner sejles i Lundeborg og Kragenæs. Ved sidstnævnte sted afholdes samtidig NM for klassen. VM-holdet, der findes efter Kragenæs, bliver udstyret med tøj fra Sparekassen Lolland, ligesom en betalt træner følger med i sponsoratet under VM i Tyskland. Direktør for Sparekassen Lolland, sejleren Lynge Thang-Jørgensen fra Nakskov, vil udbrede OK-jollen. Han siger.
”Vi støtter klassen, fordi den er social og for bredden. Det kan vi identificere os med.”

Desværre faldt Paul Elvstrøm aldrig for OK-jollen, der blev anerkendt i 1963 af ISAF. Men det var ikke nok for den danske berømthed.
”OK-jollen er som en sko, der klemmer,” skulle sejlsportens ikon have sagt.
Som bekendt var Elvstrøm mere til Finnjollen, som han vandt OL-guld i. Alligevel var han formand for Dansk OK-jolle Klub og lavede instruktionskurser for nye sejlere. Det var også ham, der tog de danske tegninger af jollen med til Frankrig og udbredte den der.
Den nu afdøde Bent Aarre sejlede også i OK-jolle i mindre omfang. Han sagde kort før sin død til Bådmagasinet:

”Da jollen blev bygget, var der nærmest et ramaskrig i Dansk Sejlunion og i andre landes forbund. Jollen kæntrede meget let og skulle fungere som en ungdomsjolle efter Optimisten. Selv frygtede jeg altid bomningerne i hårdt vejr – jeg sad nervøst og håbede det bedste.”
Da jollen kom frem, blev den i mange år sejlet med træmast. De første sejl stammede fra Pirat-jollen. Og det er den dag i dag stadig sejlets dimensioner. Træmasten blev der i sin tid høvlet på for at gøre den blødere, eller man limede lister på for at gøre den stivere. I 1973 blev træmasten officielt afløst af alumasten, der i 2003 blev afløst af en mast i kulfiber. Flertallet af de 75 aktive danske OK-sejlere bruger i dag en blødere, lettere og mere svirpende kulfibermast. Den gør, at man kan veje ned til 78 kilo og stadig være med helt fremme i hårdt vejr. Idealvægten er på 85 kg, og sejleren skal have stærke ryg-, ben- og armmuskler.