Nyheder
Nyhedsbrev fra bestyrelsen
Velkommen til OK-jolle sæsonen år 2018Det bliver en tætpakket kalender med en masse danske ranglistestævner plus et VM i Tyskland - et stenkast fra grænsen. Spåkoner siger, at titlen kommer til Danmark i år. Der er fri tilmelding – så kom frisk alle mand. I september er der desuden EM i Frankrig. Så alle skulle kunne få stillet appetitten på kapsejlads.
Det er en stor fornøjelse at se hvordan aktivitetsniveauet i de jyske og fynske klubber fortsætter med at stige. Så Sjælland har fået skarp konkurrence. Den geografiske placering af stævnerne afspejler denne udvikling. Samtidigt afspejler stævne-lokationerne også vores ønsker om at prøve nye steder, at bevare ”klassikerne”, at faciliteterne på land skal være hyggelige, at sejlfarvandet skal være med store bølger mv. mv. Årets DM i Marstal har en masse af det hele – det bliver stort.
Dansk Sejlunion har et godt øje til vores klasse. Det udspringer af vores høje aktivitetsniveau og aktive bidrag til at sprede den gode stemning omkring sejlsport generelt. Kontant resulterer det i, at OK-jolle klassen også i år er tildelt tilskud til vedligeholdelse af klubjollerne, som hjælper mange nye sejlere ind i klassen, samt tilskud til afholdelse af træningslejre, som støtter op om yderligere løft af kompetenceniveauet. Giv bestyrelsen et kald med dine planer om træningsaktiviteter.
Bestyrelsen ønsker desuden er sætte spotlight på to områder: ”Sikkerhed på vandet” og ”Overholdelse af kapsejladsreglerne”. Hvad sikkerhed angår har vi gudskelov ikke oplevet fatale hændelser i klassen. Men havet kan være en farlig legeplads. Det må vi aldrig glemme, og det skal gerne være en aktiv del af vores daglige dialog og adfærd. Med hensyn til overholdelse af kapsejladsreglerne vil vi gerne opfordre til opmærksomhed på selvjustits, og samtidig opfordre til at tage flere protester, så overtrædelser får konsekvens. Vi sejler kapsejlads og vi går til stålet. Sådan er klassen og sådan skal det fortsætte. Men fairplay og retfærdighed er og skal være ”grundtonen”. Det vil vi gerne understøtte med denne opfordring.
Årsmærket fra OKDIA har vi valgt at uddele, når vi mødes til stævnerne, så vi sparer arbejdskraft og penge på Postnorden omdeling. Langt de fleste har allerede betalt kontingentet til Dansk OK-jolle klub, men ellers kom frisk til tasterne. Hvis du ikke kommer til stævner og gerne vil have klistermærket tilsendt, så giv vores kasser et praj.
Ellers vil vi blot sige ”Knæk og Bræk” for en fantastisk sejlersæson år 2018.
Sejlerhilsner
Bestyrelsen
19/04-2018 - 20:33
De seneste kommentarer til nyheder:
Sejlklubben Lynetten byggeprojekt
Jesper Kold
D. 12. juni 2022
D. 12. juni 2022
Sejlklubben Lynetten byggeprojekt
Mogens
D. 8. juni 2022
D. 8. juni 2022