VM 2005 i Skælskør

 

 Af landstræneren

Måling
Fredag og lørdag blev der målt joller og udstyr. Målingen blev udført med Henrik Søgren som ansvarlig chefmåler og med halvdelen af det danske hold som undermålere.

OKDIA har købt en ny jig og den er uhyre præcis. Den sænkes ned over jollen, der ligger med bunden i vejret og så kan alle jollens mål kontrolleres, bogstavelig talt med en tolerance på mindre end en tiendedel af en millimeter.

Det kom bag på en hel del af sejlerne og det gav nogle overraskelser.

En del joller var for fx korte i stævnen i vandlinien. Nogle Hylander-både havde andre problemer og fejlen var her den samme på dem alle sammen: Ved station 2 sidder chinen for højt i forhold til basislinien. 5 joller manglede mellem 3 og 10 mm. Det gav en del spartel-arbejde. Det kan nok være at landstræneren fik hentet Hylander båden DEN 1341 i Hvidovre og gav den en tur i jiggen. Den bestod.

Det største hit var ellers et helt andet: På rigtig mange joller var kølbolten placeret så langt agter, at den var langt udenfor måletolerancerne, selv med en flink måler. Det gav problemer. Nogle skar resolut hul i dækket og flyttede bolten. Andre monterede – og sejlede - med en påmonteret finerplade på agterspejlet. Det giver større måleafstand til bolten og kan lade sig gøre, hvis jollen i øvrigt ikke forvejen er oppe på max. totallængde. Ret hysterisk. En enkelt belgisk sejler gik helt i sort og ville hjem straks. Det udløste noget idiotisk tumult.

En del ror og sværd kunne ikke klare 20 mm testen. De blev slebet ned og det faldt i hak.

Sejlene voldte ikke de store problemer, men det gjorde målingen af mast og bom. Af de 70-75 målte master var der kun en håndfuld, der gled glat igennem i første forsøg. Manglende målemærker, forkert placerede målemærker, for lette master og master, der ikke bestod vippetesten, var dagens orden. Det hele kunne rettes uden de store problemer. Der var tynde blyplader til rådighed.

Vejningen af jollerne var tilfredsstillende. Næsten alle lå mellem 72 kg og 74 kg. Kun et par stykker var undervægtige og kun med nogle få hundrede gram. Enkelte joller var let overvægtige, fx DEN 1330 på 75.5 kg. Det er en nybygget Oddersborg-jolle, så det overrasker.

Coaching
Det danske hold havde Per Baagøe som coach fra søndag til onsdag og med undertegnede som assist. Torsdag til lørdag var assist’en så steget i graderne og udnævnt til landstræner. Mindre kunne ikke gøre det.

Der blev målt strøm over hele banen forud for hver start og det blev videreformidlet til sejlerne umiddelbart inden starten. Ved starten blev følgebåden placeret i forlængelse af startlinien så læ startende både havde lettere ved at pejle linien. Båden lå meget præcist hver gang, men det forhindrede selvsagt ikke, at tyvstartende både mente at den lå forkert. Det gjorde den ikke.

Der var evaluering hver dag efter sejladserne og det var mit indtryk, at sejlerne havde et meget stort udbytte af evalueringsmødet.

Følgebåden var lastet med proviant og drikkelse og grej, og der blev da også udført et par mindre reparationer undervejs.

Med følgebåden placeret ca. 100 meter på toppen af de førende både var det forbløffende nemt at se hvor på banen der var tryk og hvilken side der var favorabel. Hvorfor det så skal være så helvedes svært når man sidder i jollen, lader sig ikke lige forklare.

Det blev endnu engang understreget at fløjhug er farlige og sejlads midt på banen betaler sig i det lange løb. Kaptajnen var formentlig feltets mest aktive fløjhugger. Bobbyboy sejlede med både høj og lav fart forskellige steder hen på banen.

Økonomi
Bestyrelsen havde i forvejen besluttet at give en middag for hele lejren. Det skete, og det kostede 15.000 kr.  Per Baagøe, brændstof (50-60 liter pr. dag) og følgebåd kostede ca. 12.000 kr. Løse udgifter ca. 3-5.000 kr., i alt ca. 30.000 kr. På generalforsamlingen i Bisserup blev det oplyst at formuen var på 70.000 kr. og det er altså den, der er spist af. Vi har fortsat 40.000 kr. i behold og de sidder ikke løst.

OKDIA’s generalforsamling
Greg Wilcox blev valgt som president efter Thomas Hansson-Mild og en polak, hvis navn jeg ikke erindrer i skrivende stund, blev vice-president og efter kampvalg med vor egen Jesper Petersen. Forslagene om accept af kulfiber i ror og sværd + minimumsvægt blev stemt ned, men bredden på protection-strip på samme blev begrænset til 20 mm. Baneforslaget blev accepteret og til nationale stævner må der gerne sejles med laminerede sejl. Regnskabet blev godkendt. VM i 2007 skal holdes i Warnemünde.

Dommer og baner
Der var lidt kluns med startlinien de første par dage, og der var et enkelt bundmærke, der først kom på plads samtidig med at feltet nåede frem, men generelt var der styr på banerne.

Der var lidt procedurefejl undervejs, et glemt 4-minutters skud, lidt usikkerhed med signalflagene hist og her og i øvrigt flittigt brug af sort flag ved starterne. Dommeren var kompetent, men præsterede alligevel nogle særprægede beslutninger ind i mellem. Udbredt utilfredshed var der, da der torsdag kun skulle sejles en sejlads i perfekt vejr og med en vejrudsigt for fredag, der lovede grimt vejr og hvor der så heller ikke blev sejlet.

Der var to jurybåde, der uddelte straffe, og der var en del der rullede og pumpede på skære- og lænsesiderne, men de fik det lært.

Højskolen
Det hele virkede, alle fik noget at spise, alle fik sovet det de skulle og drukket det de skulle. Bureauet kørte upåklageligt og effektivt, der var plads nok til biler, joller, telte og grej og udsigten var ren postkort-idyl. Et par mindre kritikpunkter kan man da godt grave frem. Der var afgjort for lidt plads på slæbestedet og der manglede en vandslange samme sted.

Resultatet
4 danske både i top 10 og de øvrige deltagere rimeligt placeret er ganske tilfredsstillende og en markant fremgang i forhold til VM i 2004. 7. sejlads var særlig flot med etapesejr til Mirakel-Mogens og med 4 danske både på de 4 første pladser og også som nummer 8, 11 og 13. Vi kan godt være med. Vallensbæk-træningen har kastet noget af sig.

Ellers
DEN 1303 måtte trække sig fra stævnet pga en rygskade. Frank Englund (i liniebåden, Per Sørensen (i bureauet) og undertegnede (i følgebåden) var til stede hele ugen. Jesper Andersen var på dommerbåden torsdag og fredag. 7-8 OK-jollesejlere lagde også vejen forbi for at se på.

Det skal også med at australierne mødte frem med nogle helt nye 100% glasfiberbåde, som så meget attraktive ud, og som både var hurtige og rimeligt billige. C-Tech havde leveret meget fine nye ror til Kiwi-bådene, støbt i to skaller og med skumkerne. Det vender vi tilbage til.

Skælskør Sejlklub, og ikke mindst Karl-Erik og hans hold af raceofficers, officials og hjælpere og sponsorer skal have en hjertevarm tak fra Dansk OK-jolleklub. Og der skal siges tak til deltagerne fra 8 lande, uden hvilke stævnet blot ville have været et pust i sivet – ligesom livet.

 Tommy Nordfalk

 Tilbage