Generalforsamling for Dansk OK-jolleklub Greve 09-08-2002

1.        Texas (John Skjoldby) valgt som dirigent.

2.        Buller (Poul Aunsholm) valgt som referent.

3.        Formandens beretning:

Siden sidste generalforsamling har Henrik Søgren måttet træde tilbage som sekretær, og derfor har Tommy Nordfalk trådt ind som fungerende sekretær.

I indeværende år har der været afholdt træningslejr i Køge i starten af sæsonen, hvilket har været en succes. Som noget nyt på kapsejladskalenderen er der igen opstået et stævne i Jylland (Ebeltoft), dette skal ses i lyset af den fremgang, der er i antallet af  OK-joller i den jyske region (6 i Ebeltoft, 1 i Århus & 1 i Sønderborg). I samme moment er Århus festuge igen blevet et stævne for Ok-joller.

Til EM år skal der igen tages stilling til indførelsen af Kulfibermaster. Der er to forslag på dagsordenen, et fra teknisk komite og et fra Tysk Ok-jolleklub. Forslaget fra teknisk komite vil betyde, at der bliver tale om en rund mast i stil med den alu-mast mast, vi kender i dag. Forslaget fra den tyske ok-jolleklub er ikke så gennemtænkt, at det kan afskrives, at der vil opstå vingemaster. Begge forslag er tilgængelige på vores hjemmeside. Der vil fra bestyrelsens side blive stemt for forslaget fra den tekniske komite, der kræves 2/3 flertal, for at et af de to forslag kan vedtages.

Hjemmesiden er godt kørende med et gennemsnitligt besøgstal på 50 per dag. Men der skal dog lyde en lille bøn fra vores web-master Mogens, om at vi medlemmer er lidt flinkere til at skrive indlæg til siden, alt det kræver er at sende det vedhæftet på en mail til ham, så kommer det på siden.

Der arbejdes på at lave et klistermærke til klubben, når man har fundet frem til et design, vil det blive vist på hjemmesiden.

Kapsejladser: Der arbejdes på at fastlægge et program for næste år. Det vides endnu ikke hvilke sejladser, der skal indgå i udtagelsesserien, Ebeltoft og Lynæs synes dog sikre, Lundeborg er ikke sikker endnu og Hornbæk er nævnt som muligt emne (Ulf tager kontakt til Hornbæk).

Per Sørensen arbejder på at skaffe MolsLinien som sponsor til Klubben i form af, at der ydes rabat til Ok-sejlere, der skal fragte jollen fra den ene landsdel til den anden, når der skal sejles stævner/afholdes træningslejre.

Ellers var der ikke andet at berette fra formandens side og  forsamlingen kunne godkende årets beretning.

4.        Årsregnskabet blev fremlagt af Kasseren (se vedlagt bilag).

Det blev herunder debateret, om der kan skaffes flere sponsorer til klubben, dog uden at nå frem til et resultat. Yderligere blev der også talt om bådudstillingen og vigtigheden af at være til stede på hvert års bådudstilling, og i det lys er det positivt, at der er kommet flere sejlere i Jylland, da det vil kunne nedbringe omkostningerne ved afholdelse af bådudstillingen i Fredericia. At klubben, som det fremgår af regnskabet, ligger inde med en smule kapital, må betragtes som positivt, da der i fremtiden kan komme eventuelle udgifter, her tænkes især på et VM i Danmark.

Ellers knyttedes der ikke flere kommentarer til regnskabet, og forsamlingen kunne godkende regnskabet.

5.        Kontingentet blev fastsat til samme beløb som for indeværende år 250,- kr.

6.        Der var ikke inløbet nogle forslag fra medlemmerne.

7.        Valg til bestyrelsen.

Formand: Jesper Petersen (På valg og genvalgt uden modkandidater)

Næstformand: Jørgen Lindhardtsen (Ej på valg)

Sekretær: Tommy Nordfalk (På valg og genvalgt uden modkandidater)

Kasser: 3M Morten Mathiesen (Ej på valg)

8.        Valg af revisor.

Frank Hansen (Genvalgt uden modkandidater)

9.        Eventuelt:

Under eventuelt blev der diskuteret mangt og meget, blandt andet blev der igen diskuteret kulfibermaster, og hvad de eventuelt vil gøre ved klassen. Der kom ikke noget nyt frem, det blev dog endnu engang slået fast, at der ikke er nogen fremtid i alu-masten, da Needlspar lukker inden for nær fremtid, og værktøjet, som bruges til at fremstille Ok-masten, er ved at være nedslidt.

Det blev oplyst, at der vil komme et endagsstævne i Roskilde den 5. eller 6. Oktober (hold øje med hjemmesiden).

Karl-Erik stillede spørgsmål om DM kunne fastlægges således, at det afholdes i samme uge hvert år, det blev dog ikke vedtaget, da det forudses, at det kan give problemer med at finde en sejlklub, der vil afholde et DM.

Efter eventuelt afsluttedes generalforsamlingen, og dirigenten takkede for god ro og orden.