ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DANSK OK-JOLLEKLUB ÅR 2003.

 

Referat.:

Formanden Jesper Petersen bød velkommen til 23 fremmødte.

  1.  Valg af dirigent.:
    John Skjoldby blev valgt, og kunne konstaterer at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.

  1. Valg af referent.:
    Per Sørensen blev valgt.

  1. Formandens beretning.:
    Til vore udtagelsessejladser havde der været pænt fremmøde, samt træningslejren i Køge havde været godt besøgt. EM i Warnemünde var forløbet med et pænt resultat for danskerne, Jørgen Lindhartsen fik bronze. Endvidere havde der været afstemning omkring englændernes forslag:

    1) Reducering af kulfibermastens vægt til 6 kg blev nedstemt.
    2) Støbte ror og svær med kerne af skum, blev godkendt.

    Til VM i England vil der blive sejlet 10 sejladser af max 70 min. Første udtagelsessejlads vil blive Harboe Cup i september. Endvidere eftersøgte formanden forslag til placering næste års DM. Formandens beretning blev godkendt.

  1. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab.:
    Morten kunne meddele at vi per 1/ 3 – 03 var 66 betalende aktive medlemmer. Overskud på kr. 10.800,-. Udgifterne var små, primært grundet af at udgift til porto var minimeret kraftigt, da klubben/ medlemmer kommunikerer via vor hjemmeside, som dygtigt styres af Mogens Johansen, en stor tak til Mogens. Der er øremærket ca. kr. 10.000,00 til VM år 2005. Regnskabet blev godkendt.

  1. Fastsættelse af kontingent for år 2004.:
    Uændret.

  1. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer.:
    ”Bestyrelsen foreslår at paragraf 5 bliver ændret således: Vigtige meddelelser bliver ligeså gyldigt på hjemmesiden/ e-mail som ordinær post. De medlemmer som måtte ønske at få meddelelser per ordinær post, skal tilmelde sig denne ordning”. Generalforsamlingen godkendte forslaget. Ovenstående er blevet fremprovokeret af, at DM måtte flyttes med meget kort varsel fra Hornbæk til Køge.

  1. Valg af bestyrelse .:
    På valg var Morten Mathiesen og Jørgen Lindhartsen. Begge modtog genvalg.

  1. Valg af revisor.:
    Frank Hansen blev genvalgt.

  1. Eventuelt.:
    Fra nogle medlemmer var der et ønske om at der ved DM kun blev sejlet 2 sejladser per dag, i stedet for 3, som det er i dag. Ved en tilkendegivelse fra de fremmødte blev det besluttet at bibeholde 3 sejladser, dog begrænset til max 70 min. per sejlads.