Ian Howorth er navnet. Manden fra Proctor, der ved hvordan man skruer en
kulmast sammen så den du’r til en OK-jolle. Fløjet ind fra England – men
altså ikke kun for 10 fremmødte OK-sejleres skyld, der var også noget med
master til FD.
Bojsen-Møller i Gentofte var værter - og de er også forhandler af
Proctormaster til OK-joller.
Tak til Jacob for initiativet.
Udviklingsarbejdet
Ian Howorth fortalte at Proctor bogstavelig talt havde sprunget
udviklingsarbejdet til OK-masten over. I stedet havde man gjort noget andet.
Proctor havde håndstjålet udviklingsarbejdet fra Finn og Europa klasserne og
det var gået over al forventning.
Da de to klasser skiftede fra alu til kul blev der begge steder lagt et
kolossalt udviklingsarbejde i de nye kulmaster til Finn og E. De mest
vindende master fra de to klasser var derefter blevet testet og gennemmålt,
og ud fra det havde Proctor så skrevet et spritnyt computerprogram til den
CNC-maskine, der fremstiller masterne, men nu gearet til OK-jollerne.
Ian Howorth udtrykte det på den måde, at i spændet mellem en Finnjolle og en
E-jolle lå en OK-jolle 1/3 fra Finn og 2/3 fra E.
Så havde man lige gjort en ting mere. Hele vejen igennem var Jim Hunt
tilknyttet projektet som konsulent. Hvis nogen skulle være i tvivl: Jim Hunt
har just vundet OK-VM med en kulmast fra, nå ja, Proctor.
Efter vistnok 3 prototyper var sagen klar, Jim Hunt vidste nøjagtigt hvordan
masten skulle være og det blev programmet på CNC-maskinen tunet ind efter.
Hovedfilosofien var enkel: Stiv forneden, især sideværts, og blød i toppen.
Det handler alt sammen om masten bøjningskarakteristik, sideværts og
langskibs.
Herefter kan der produceres OK-kulmaster på samlebånd.
Produktionsteknik
Produktionen er fuldautomatisk og der bruges pre-preg kulfiber. Den
færdige mast består af ca. 65 % kul og 35 % epoxy.
Fiberen kan lægges fra cirkulært til næsten langs ad masten, indtil ca. 10
grader fra mastens længderetning. Hvor meget der skal lægges hvor, er helt
styret af maskinen.
Der bruges en indvendig dorn (mandrel) som roterer. Fibermaskinen kører så
frem og tilbage på siden af dornen.
Masten er samlet af to dele, lidt ligesom vi kender det fra Needlespars
alu-master. Masterøret er rundt med pålimet hulkehl. Samlingen mellem
underrøret og den tapede del ses tydeligt på masten, De to dele er støbt
sammen over en kulfiberbøsning og udført sådan at samlingen ikke i sig selv
påvirker bøjningskarakteristikken.
Når masten er viklet færdig sendes den i en ovn og bages i vistnok fire
timer ved 140 grader. Så er kaffen klar.
Proctor har til dato produceret knap 40 Ok-jolle master og det har givet
nogle erfaringer. Der har været flere master, der brækkede og det skyldes
primært forkerte popnitter i bombeslaget, som reelt knuser kulfiberen og
svækker det, og dernæst for svag konstruktion ved dæksringen.
Der er udviklet nye popnitter, som er skiveformede på bagsiden og det har
løst det problem. Styrkeproblemet er løst ved blot at tilføre mere
materiale.
Selve bombeslaget er standard-alu. Et handmade kulbeslag er urimeligt dyrt,
derfor ikke.
Proctor lægger uhyre meget vægt på at alle masterne bliver fuldstændig ens,
og det gør de.
Man kan altså ikke få custom-made master, tilpasset den enkelte sejler.
Serieproduktionen holder prisen nede og det sikrer ensartede
konkurrencevilkår.
Bøjningskarakteristikken
De nøjagtige tal for bøjningskarakteristikken, målt på traditionel vis
mellem mærkerne og ved ¼, ½ og ¾ -dels punkterne, fik vi ikke oplyst, men de
kommer på en email og vil kunne læses her på siden, før eller siden.
Mere interessant var det måske at de meget ensartede master med samme
karakteristik har ført til at North-Sail har udviklet et sejl, der passer
præcis til mastens karakteristik. Det masseproduceres selvfølgelig også – og
Jim Hunt har allerede testet det ved VM, og Troels har købt et.
Så er der vægten
Ian Howorth var ikke i tvivl: En Ok-jolle kulmast skal veje ca. 6.2 kg.
Det synes computeren, og den ved hvad den taler om. Den spytter tusindvis af
alle slags master ud for Proctor.
At sætte vægten til 7.4 kg + 0.6 kompensationsvægt som klassen har gjort
det, er noget pjat, eller det der er værre.
Ikke desto mindre fremstiller Proctor så master på 7.4 kg. Den ekstra vægt
lægges på forneden på masten og udelukkende ved cirkulære viklinger der øger
vægten og styrker røret, men ikke påvirker karakteristikken. Der bruges så
glas i stedet for kul.
Balancen i tyngdepunktet findes så ved at placere de 0.6 kg kompensation
relativt højt på masten.
(Hvordan det virker har vi vistnok til gode at se.)
Prisen
Jeg spurgte Jacob Bojsen-Møller hvad kulmasten monstro skulle koste,
leveret komplet i DK.
JBM svarede, at prisen ikke var endeligt kalkuleret, så det er med alle
mulige forhold, at den kan sættes til ca. 10.800 kr.
Vi siger tak til Ian Howorth.
Tommy Nordfalk
14. september 2004
|