Som I ved er tilmeldingsfristen for deltagelse i VM i Skælskør den 1.
maj 2005.
Vi har 8 pladser. Den enkelte deltager kan ikke selv tilmelde sig. Det
er OK-klubben i Danmark, der står for det.
Hvem der skal deltage ved vi ikke noget om på det tidspunkt, hvor
tilmeldingsfristen udløber, dvs den 1. maj.
Hvem der skal repræsentere DK ved vi først, når udtagelsessejladserne
slutter i juni.
For at få styr på det, følger vi samme procedure, som vi brugte ved VM i
Poole i 2004.
Det betyder:
Hvis du ønsker at deltage i VM, og du deltager i udtagelsessejladserne,
og du tror på, at du bliver placeret til udtalelse, så skal du:
Senest den 20. april 2005 indbetale startgebyret på 400 euro. (Knap
3.000 d.kr.)
Beløbet skal indbetales til OK-klubben, dvs til kassereren Morten
Mathisen på:
Klubbens girokonto nr. 319 3160
eller via pcbank på konto regnr. 1551 kontonr. 3193160
Iban dk90 30000003193160
Vi gentager lige indbetalingsfristen: Onsdag 20. april 2005.
Klubben lægger altså ikke pengene ud for deltagelsen i VM.
Sidste gang var der flere der indbetalte, end der rent faktisk deltog i
VM 2004. De fik selvfølgelig pengene retur. Sådan vil det også være
denne gang. Bliver man ikke udtaget får man pengene retur. Bliver man
derimod udtaget og alligevel ikke deltager, er der ikke samme garanti
for, at man får pengene retur, men det er omvendt heller ikke udelukket.
Senest den 1. maj tilmelder klubben så (forhåbentlig) 8 deltagere og
indbetaler startgebyret til arrangøren, Skælskør Sejlklub.
Når det så er afklaret, hvem der bliver udtaget, meddeler klubben det
selvfølgelig til arrangøren.
Så langt så godt.
Som tidligere beskrevet er det ikke sikkert at alle lande bruger deres
deltagerkvote. Det er muligt, at der bliver ekstra ledige pladser. Det
ved vi umiddelbart efter at fristen udløber den 1. maj 2005. Når det er
afklaret om der er ekstra pladser og hvor mange, bliver der taget
stilling til – af OKDIA – hvem der i givet fald skal have de ledige
pladser. Vi har allerede meddelt, at vi i DK er interesseret i
yderligere pladser.
Straks i begyndelsen af maj vil I få at vide hvordan det så ser ud.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at ringe på 39 30
88 08, eller 61 27 06 87, eller via en e-mail på
nordfalkhelles@hotmail.com
Venlig hilsen
Tommy Nordfalk