Stævneafvikling
Køge Sejlklub overtog
arrangement uden varsel. På trods af det, fungerede det hele
som var det planlagt år i forvejen. Dommerskib og måltagningsfartøj,
to følgebåde, upåklageligt afviklede starter, effektive
baneflytninger, når det var nødvendigt, og det var det, fin
bespisning, fint farvand, godt slæbested og fin plads på land
– det kan Hornbæk ikke hamle op med.
Mange tak til Køge Sejlklub og Jan Herblå. Mere kan man vist
ikke forlange. Det skulle da lige være at Køge Sejlklub
arrangerede DM hvert år – som formanden foreslog i sin
takketale til sidst.
Deltagerne
36 tilmeldte. 3-4 der blev væk
og 3-4 andre der dukkede op i stedet. I hvert fald
tilfredsstillende fremmøde. To tyske sejlere, en fra Sverige,
og to danske tilrejsende fra henholdsvis England og Norge.
Tre fra Ebeltoft – det er flot -, en fra Fyn og en fra Skælskør,
resten fra det nærmeste Sjælland.
Alligevel, et eller andet sted: Der kunne godt ha’ været
10-15 mere.
Torsdag,
masterne og MålerMorten.
Torsdag aften blev der målt og
vejet. Det handlede selvfølgelig om de nye kulmaster. Måleren
kunne konstatere at på nær én holdt de mål og vægt, 8 kg
inkl. korrektion. En enkelt, tilhørende DEN 1159, var for lille
i diameter og kunne ikke godkendes. To joller blev vejet fordi
de var blevet renoverede. DEN 1259, nu gul og hvid, spejlægget,
hed den ret hurtigt, var lidt tung i det, ca. 78-79 kg.
DEN 1246 havde også fået en tur og havde klaret sig bedre. Den
var på 69 kg før korrektionsvægte. Det er Vislers jolle, så
det er ikke noget problem. Han sejler i forvejen med bly i røven.
Protester
– et helt nyt islæt
Det er længe siden vi har set
noget til protester – men dem fik vi et par stykker af. DEN
1316 leverede en klassisk styrbord/bagbord i første sejlads og
tvang DEN 1312 på styrbord til at vige. Det ville DEN 1312 ikke
finde sig i og protesterede. DEN 1316 blev disket. Det viste sig
at være en kostbar fejl for Frank Hansen, doktoren. Det kostede
ham faktisk DM.
Der blev også protesteret mod DEN 1159 fordi han sejlede med en
ikke godkendt kulmast. Ikke nok med det. Den 1159 blev bedt om
at stille til kontrolvejning fordi jollen angiveligt vejer 68 kg
og der er ikke isat kompensationsvægte. Det ville DEN 1159 ikke
medvirke til og så kørte showet. Måleren indberettede det til
kapsejladsledelsen, der diskede DEN 1159 fra alle sejladser.
Ret beset er der nok en del sund pædagogik i det her. Stick to
the rules boys. Or get disqualified.
Kulmaster
Der var 10-12 kulmaster med og
det gav et godt sæt af første erfaringer. 2-3 omskårne
Finnjollemaster, en enkelt ombygget E-jolle mast, 3-4 Carbonspar
og 4 fra Specialplast – det er som bekendt formanden, lad os
kalde det en SP-mast.
Det var ikke alt sammen lige vellykket, og omvendt, der var
bestemt noget der virkede. Steen Christensen, DEN 1275 vandt som
bekendt DM og det gjorde han med sin nye kulmast fra SP. Sidste
år vandt Steen også DM og det var med alu-mast.
Hvad
mente Steen så?
Kulmasten er som udgangspunkt
stivere end alu-masten, men det ændrer sig i takt med at
trykket stiger. Alu-masten bliver på et tidspunkt fuldstændig
stiv (næste skridt er at den bukker), hvorimod kulmasten bliver
ved med at gi’ sig.
Det betyder et langt mere jævnt forløb fra 5 sek.m. og opefter
og væsentligt nemmere kontrol over jollen i pustene. Steen var
ikke i tvivl. Kul er kommet for at blive. Kun i 0-5 sek.m. har
alu-masten en fordel. At der så som en sidegevinst også er en
vægtreduktion i forskibet på godt 2 kg og et relativt mindre
momemt oppe i masten, mente Steen ikke havde den store
betydning.
DEN 1212 og DEN 1311, begge med kul, havde lidt småhavarier og
skiftede til alu. Og omvendt, DEN 1322 lagde ud med alu og
skiftede til kul. Faktisk viste 1311 hvordan man krydser i 8
sek.m. med rebet sejl i en OK-jolle. I mål, det ville han, og
det kom han.
Sejladserne
Sejladsprogrammet fantaserede om
3 sejladser tre dage i træk, 9 i alt. Så vidt kom det aldrig.
Helt præcist blev det kun det halve, nøjagtig 4½ sejlads.
Fredag. Første og anden start i meget svag østlig vind,
men de blev fint gennemført. Tredje sejlads blev begunstiget af
en solid søbrise, nu havde vi hele 8 sekundmeter, der skulle håndteres.
Der skulle ligefrem hænges hvis man ville frem på banen. Varmt
som en i helvede var det – men det skulle blive værre. DEN
1313, MortenMåler, kan den særlige kunst at styrtdykke aldeles
uprovokeret når han ser et slagmærke, så det gjorde han.
Vistnok stævnets eneste styrt – derfor dykkerklokken til
Morten.
Lørdag. Første start i meget tynd NV vind fra land.
Dumt var det, hvis man søgte ind under samme. Så gik der
ellers elevator i det. Tilfældige vindstriber hist og her
byttede konstant rund på placeringerne. Det tog vist 2 timer og
20 minutter at gennemføre. Anden start. Midt mellem 0 sek.m. og
dobbelt vakuum. Efter vistnok 75 minutter, hvor der ikke var
gennemført en baneomgang, blev hele halløjet skudt af. Tak for
det. Så lå vi og glanede som vingeskudte søpapegøjer, midt i
Køge bugt. Der er varmt og langt til land. Dommer- og følgebåde
forbarmede sig og hele feltet blev i tre klumper, som ællinger
på snor, trukket i havn. Også tak for det.
Søndag. Tag din våddragt på – hvis du er dum nok til
det. Sæt dig ud på Køge bugt og vent til temperaturen er
steget til 62 grader, - i din dragt altså. Drik fire liter vand
og mærk hvordan dragten langsomt fyldes op med fire liter sved
fra dine armhuler. Få din underlæbe svedet til kul (hva’
ellers) af solen, fordi du ikke kan finde ud af det der, med en
faktor et eller andet , sikkert svarende til dit sejlnummer. Den
rådne lugt af dig selv breder sig og giver næring til algerne.
Sådan var det.
Første sejlads var lotteri. En kvart sek.m hist og en ingenting
pist, de fleste fra noget der lignede N. Det tog fandens lang
tid, nærmest som indespærring på ubestemt tid, men i mål,
det kom vi.
Så ville den luft, der ikke var der, hellere komme fra øst. Ny
bane, meget effektivt, men vind, det kunne de ikke skaffe, de
gode folk fra Køge. De startede os alligevel. Feltet sled sig
op til topmærket, bortset fra Steen, han sejlede bare derop.
Dernæst rundt slagmærket og i løbet af et par dage nåede vi
så bundmærket. Der lå vi så igen, og kogte. Det er ikke sket
før at solen har stået i zenith på Køge bugt i august, men
det gjorde den. Der lød to skud. Afkortet bane med måltagning
ved topmærket. Det fik fluks halvdelen af feltet til at vende
om. De lå alligevel stadig ved bundmærket og topmærket lå
tilsyneladende i Skåne.
Hva’
mer?
Referat fra generalforsamlingen
kommer senere, når en eller anden har skrevet det. Nattehalløjet
var vistnok ikke helt på omgangshøjde – Ulf var stærkt
savnet. Enkelte hældte dåseøl i øret medens de pissede i bål
og sovepose – men det må de nok selv berette om, hvis de
ellers kan huske det.
TN
DEN 1271
|
