OK-Jolle Historie

Det er lidt svært at se, men det ser ikke ud til at man brugte trim liner til ind-udhal og cunningham.

Mogens: du er for ung til at forstå så gamle billeder. Cunningham fandtes slet ikke. Skødbarmen og halsen blev bundet med "høstbindegarn", og det var vigtigt at binde mange gange rundt om bommen, ellers blev hulkeelen revet op. Sværdet blev ofte blot sat fast med en kile. Når det skulle op, tog man kilen ud, løftede det og satte kilen i igen. Enkelte joller var dog på dette tidspunkt begyndt med lidt mere sofistikeret snorsystem, men det spredte sig kun langsomt. Trailere var en mangelvare, og i mange tilfælde sejlede vi fra hjemhavnen til kapsejladsbanerne. Frank: du nævner Ib Ussing, han var 14 i 1969 og også en lille stump. Alligevel blev han 8 eller 9 til DM ( der dog retfærdigvis blev afholdt mest i let vind). Vedr. Transport af joller. Mange stævner var i Skovshoved. Hvidovre sejlerne, heriblandt Ib og han far tog på en sådan sejladsdag hjemmefra Hvidovre ved 4 tiden. Sejlede igennem slusen ( det var muligt dengang); gik på fordækket ved Langebro og lagde masten ned; vrikkede under broen, satte sejl, tog masten ned ved Knippelsbro, vrikkede under broen, satte sejl igen, og kunne så med lidt held og vind være i Skovshoved i god tid inden starten kl. 10. Et andet eksempel. Jeg skulle til Rungsted og ville sejle derned fra Helsingør; absolut ingen vind om morgenen. Så jeg surrede trolleyen til bagagebæren på min cykel og cyklede mod Rungsted med jolle bagved. I Espergærde kom lidt vind, hvorefter jeg søsatte jollen og sejlede til Rungsted!!!

Fejl: der skulle selvsagt have stået " 1959" sorry!

Hej svend herligt med dine beskrivelser, og kommentarer. Jeg følger det nøje, og der har virkeligt været lyst og vilje bag, som du beskriver jeres vej frem og tilbage til stævnerne. Der må vi jo sige, at tilgangen er noget nemmere i dag. Mvh jesper

Når folk synes, at mine kommentarer fra "the good old days" er interessante her blot lidt mere: Hans Fogh stillede først op i OK 'en i 1967 ved DM i Bandholm og igen ved DM i 1968 i Roskilde. Begge gange blev han no. 4 ( se lige mine kommentarer under DM 1968). Hans var jo en yderst kompetent sejler, så hans placeringer viser lidt om OK'ens høje standard, allerede dengang. Hans resultater i 60'erne inkluderer følgende: OL 60 sølv i FD, Gold cup Finn sølv i 1961, VM guld i FD 1962, Finn gold cup 1962 no. 5, OL FD i 1964 no. 4 o.s.v. Henning Wind præsterede følgende: DM OK i 1958 no. 2 (á point med Per Melcher der vandt), Finn Gold cup 1959 ( sejlet i Hellerup, med Paul Elvstrøm som suveræn vinder) no 10, DM OK i 1960 med fire førstepladser. OL 1964 bronche, Finn gold Cup 1968 guld. De øvrige nævnte repræsenterer flere DM i Ok, og Ib envidere et VM i Soling flere år efter. Konklusion: uanset hvilken vinkel man anskuer OK'en fra har den haft en helt uvurderlig betydning for den dominans, som dansk sejlsport havde i 60'erne og 70'erne, og som desværre ikke eksisterer mere. Når jeg nævner for mine Finn-venner, at OK jollen vel kunne være en rekrutteringsbase for evt. ny talenter til Finnjollens ("tykmandsjollens) olympiske planer, grines der højligt med bemærkningen "OK sejlerne er da ældgamle, ligesom os". Ja, det er vist lidt sørgeligt!,!

Syntes de gamle dage lyder som hårde og ubehagelige :-)

Kaptajn Bob, ja det var jo andre tider, men vi vidste ikke, at det kunne være meget anderledes. Langt de fleste af os havde ikke adgang til en bil. Man skal også tænke på, at mange kun havde råd til en jolle, hvis de selv byggede den. Sejlene havde vi mange år, inden der var råd til at skifte ( bortset fra de som var så heldige, at arbejde som sejlmager, som f .eks. Henning Scachtschabel, der næppe havde vundet VM 1964, hvis han ikke havde været sejlmager hos Elvstrøm). Et andet morsomt eksempel på transportmetoderne. I 1961 blev DM afholdt i Kolding. Vi var en 4-5 stykker der ikke havde transportmulighed, så vi købte billet til DFDS parketten ( en lille fragtbåd med et fælles opholdsrum til passagerer) der sejlede fra København til Kolding om natten hver nat. Så sejlede vi jollerne til den kaj, hvor parketten lå. Riggede af og fik løftet jollen op med bådens kran. Så sejlede vi til Kolding, lagde til og fik sat jollerne i, satte riggen i, og sejlede til Løverodde (5-6 mil), hvor sejladserne skulle finde sted, og trak jollen op på stranden. Efter sejladserne tilbage og samme "procedure" i omvendt rækkefølge. Men uanset alle besværlighederne, havde vi det både sjovt, da vi jo boede i primitive telte, sommetider rejst af et par presenninger, flikket sammen. Og som senere præstationer i andre klasser, sejlede vi på et højt niveau. Hilsen Svend

Hej Svend, er det muligt at du kan støve op af gemmerne, hvordan man point beregnede i 1958. Her drejer det sig om at hjælpe H Wind med en gammel knager af sind, da han i dag er sikker på at han burde være den rette vinder af OK DM 1958. (pointlighed med Melcher). Jeg har været i Sejlunionens akiver for kapsejladsregler fra dengang, men vejen endte blindt!...Har du kapsejladsreglerne fra 1958 liggende på natbordet...;o) Vh bO

Hej Bo, Jeg har skrevet en ret udførlig redegørelse for netop situationen ved DM 1958, som Per Melcher vandt efter pointlighed med Henning Wind. Som det fremgår var årene omkring 1958-1965 præget af stor forvirring om dels, hvilket system man skulle anvende og måske navnlig, hvad man gjorde i tilfælde af pointlighed. Grundlæggende var der vedr. sidstnævnte tre forskellige "skoler": een som mente at man skulle tælle alle sejladser med (altså også fratrækkeren) som tie-breaker, een som mente, at en fratrækker var en fratrækker, også i tilfælde af pointlighed, og at man i stedet skulle tælle antal førstepladser, hvis det også gav lighed, antal 2. Pladser o.s.v. Og endelig een der gik ind for at pointlighed (stadig uden at tælle fratrækkeren) skulle afgøres af placering i sidst sejlads. Som nævnt brugte man "sidst sejlads" som tie-breaker i 1958. I 1960 mener jeg, at man brugte at tælle fratrækkeren med (relevant for 2/3 pladsen, hvor Bjørn Eduard og Jørgen Elgård stod lige), medens man i 1961 (hvor Gunnar Dahlgård og Christian Hansen stod lige om 1. Pladsen)brugte sidste sejlads som tie-breaker. Henning Wind blev således ikke snydt for førstepladsen jfr. den tie-breaker regel som sejladserne blev afviklet under. At det så er bittert at SE en konkurrent vinde med en 12 plads som fratrækker, medens man selv(d.v.s. Henning Wind) trækker en 3. Plads fra er en helt anden sag, men 100% retfærdighed findes vel næppe. Se også mine "bitre" bemærkninger om DM 1961, hvor jeg ville have vundet uden fratrækker, som yderligt blev forbitret af den kendsgerning, at Gunner og Christian vejede 90 kg, medens jeg vejede 67 kg, og fem sejladser blev sejlet i over 10 sek/m, og at dommerne valgte af aflyse no. 2 sejlads den eneste letvejrsdag, men den begrundelse af det regnede "så frygteligt". Verden synes "ond", når man som jeg var bedst i mellem/let luft. Ã…ret efter havde jeg trænet som et svin og vandt overlegent i et virkelig hårdtvejs DM.Som kuriosum valgte man i en årrække senere ikke at afgøre pointlighed ved at anvende en tie-breaker regel, men derimod at køre to joller som vinder. Det kan man f.eks. se i Finnfærgernes DM vindere, hvor vistnok Peter Malm og Torben Olesen står som Danmarksmester begge to engang i 70'erne. Håber det gør situationenlidt klarere. Sejlerhilsen Svend

Lige en kommentar mere. Så vidt jeg huske indeholdt kapsejlafsreglerne fra dengang intet om pointsystemerne. Det stod blot i sejladsbestemmelserne f.eks. "Sejladserne foregår med pointsberegning efter kaptajn Arents system. I tilfælde af pointlighed gælder sidste sejlads som afgørende". Eller tilsvarende ordvalg.

En ekstra kommentar. I Sejl og Motors referat fra DM 1958 har vist indsneget sig en fejl, og det er formodentlig den, der gør Henning frustreret. Artiklen skriver nemlig, "at da begge de to førende havde samme point, og begge to førstepladser, blev sidste sejlads afgørende". Det må være en fejl fra journalistens side. Hvis man bruger systemet med at tælle første pladser, vil man altid skulle tælle andenpladsen o.s.v. nedad, hvis der var lige mange førstepladser o.s.v. Konklusionen kan kun blive at man bruge "sidste sejlads" som tie-breaker. Man kan levende forestille sig, at sejladsbestemmelserne måske har været lidt "uldne" omkring det, og det kan muligvis være forklaringen på Hennings frustrationer. Dengang fandtes slet ikke samme standard for DM sejLadser som nu. Og da dommerne selv afgjorde protester mod dommerne, blev udslaget altid, at dommerne havde ret. Dette har jeg også kommenteret tidligere.

Svend! Du er fantastisk med en pen... Tak for din tid og viden! Håber en dag at hilse på dig, gerne over en øl på HS terrasse ????ses/bO ... hilsner fra ok sejlere, Spring cup, Medenblik, Holland.

Hej bO, Tak for dine venlige kommentarer. Måske ses vi i Kastrup, ellers gerne en dag i Hellerup. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det dilemma som Henning W. Præsenterer. Måske er forklaringen den, at sejladsbestemmelserne vitterligt har haft samme formulering, som nævnte ovenfor fra Sejl og Motors referat. Er det tilældet vil Per Melcher stadig skulle vinde, men da det er helt usædvanlig KUN AT TÆLLE FØRSTEPLADSER, OG IKKE DERNÆST GÃ… VIDERE MED ANDEPLADSER, kunne man vel forstille sig, at dommerne har fuldt sejladsbestemmelsernes formulering til punkt og prikke og udnævnt Per til vinder. Hvis jeg havde været Henning ville jeg også have gjort indsigelse, idet han jo klart havde vundet, hvis man havde talt 1.,2.,3 pladser o.s.v. Men den gang var lettere at bestige Mount Everest end vinde mod dommerne, der jo selv afgjort protester mod dem selv!!! Kun Henning kan fortælle, hvilken historie der er den rigtige. Per døde sidste år og Bjørn Eduard, der blev no. 3 har været død i en årrække. God vind i Medemblik til jer alle.

En absolut sidste kommentar vedr. DM1958. Hvis man, som det var mest almindeligt dengang, slet ikke tog fratrækkeren i betragtning bliver beregninger: Per har to første, to anden og een tredie. Henning har nøjagtig det samme. I så tilfælde bruger man sidste sejlads som tie-breaker. Det er måske den mest sandsynlige forklaring på at Per vinder.

Hej! Er der en af Jer, der kan sige mig, om der var VM i Roskilde ca 1964!
Venligst Torben Agersted!

Hej Torben,
Ja, VM i OK-jolle blev afviklet i Roskilde i 1964. Giv et praj, hvis du vil vide mere.

Et par kommentaren vedr. DM 1958 !
Jeg mødte m. OK nr.80 m. mit spritnye bomuldssejl Jeg mener at huske, at Per Melchior, der var produktionsleder v. ElvstrømSails mødte med det nye dacronsejl.
Paul Elvstrøm var ene-dommer, og afgjorde ved pointlighed mellem Per og mig, at Per var vinder !! Jeg var lammet af overraskelse, der stod nemlig i sejlads-instruktionen: i tilfælde af pointlighed, da skulle den fratrukne sejlads tælles med!
Som ung novice, der havde Paul Elvstrøm som idol, vovede jeg ikke at protestere.
Jeg kontaktede S.A. Andersen, landsretsagfører (iøvrig Ib ussings far og OK-jolle entusiast) - han gav 100% ret i at jeg var den korrekte vinder, og at jeg ville vinde en protest. Men det gjorde jeg altsÃ¥ ikke. Summa sumarum, jeg har det fint med at vide, at jeg ER den korrekte DM-vinder 1958.

Me again.
Det kunne være interessant, hvis nogen havde gemt sejladsbestemmelser fra dengang ...så kunne det blive endegyldigt afgjort !

- og så er det dejligt, at se hvad OK klassen har udviklet sig til idag... jeg er bare så misundelig !
Mange venlige hilsener,
Henning

Hej Henning, gad vide om du husker rigtigt. Der er et par billeder af OK 80, Fjumse, dels fra DM 1958 og fra et jollestævne i Skovshoved. Det ser faktisk ud som om, du også har dacron sejl. Har jeg mon ret i det? I øvrigt sjovt, at OK'en var en af de første klasser, der tillod dacronsejl. Finnfærgen kom vist først med i 1960!!! Men du har ganske ret i, at ingen " ved deres fulde fem" turde gå i klich med Paul Elvstrøm i disse år. Og det gjalt vel hel frem til OL udtagelserne i 1964 ( jfr. Åge Wass). Se så at få købt dig en OK, DET ER RIGTIG SJOVT OG KLASSEN ER MEGET MERE VENLIG END Finnjollen p.t.

Forresten Henning. Vi afholder et fødselsdagssstævne for Jørgen Linhardsen i Hellerup d. 25 april (dagen for hans 70' års fødselsdag). Det kunne være sjovt, hvis du kunne komme, evt. Blot til middagen om aftenen. Du vil i så fald være den med størst/ældst anciennitet fra OK'en. Ib Ussing kommer også, han startede vel i 1959, så vidt jeg kan opstøve historien. Giv lige besked, at du kommer!!! Vi kan nok finde en jolle til dig, hvis du også vil sejle med!!